Champs-Élysées

Vejskilt på Champs-Élysées.

.

Artikelstart

Champs-Élysées er en bred avenue i det vestlige Paris. Den strækker sig fra Concorde-pladsen til Triumfbuen. Den blev anlagt etapevis omkring 1700, men blev først fra midten af 1800-tallet Frankrigs store paradestrøg og samtidig et mondænt handels- og forlystelsesstrøg.

Faktaboks

Etymologi

fra fransk Champs-Élysées 'De Elysiske Marker"

Også kendt som

Avenue des Champs-Élysées

Den østlige ende af Champs-Élysées kantes af parker og udstillingsbygninger, mens den vestlige domineres af restauranter, luftfartsselskaber, bilfirmaer, banker, biografer, butikker og fremmede landes "huse". Her finder man også Maison du Danemark, som blev indviet i 1955 og siden har virket for at fremme det internationale kendskab til Danmark.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig