La Chaux-de-Fonds er en by i Jurabjergene i kantonen Neuchâtel i det vestligste Schweiz. Der bor 37.800 indbyggere (2011). Byen, der ligger nær den franske grænse i 992 meters højde, havde i begyndelsen af 1700-tallet ligesom den nærtliggende Le Locle et deltidshåndværk og en hjemmeindustri, der betragtes som begyndelsen på den schweiziske urindustri. I 1794 lagde en storbrand byen øde, og ved genopbygningen anlagdes bycentret i et karakteristisk rudenet. Fremstilling af ure og anden finmekanik er hovedbeskæftigelsen i byen, der har flere uddannelsessteder med tilknytning til urmagererhvervet samt et museum for urmagerkunst.

La Chaux-de-Fonds er sammen med Le Locle optaget på UNESCO's Verdensarvsliste.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig