Kvindeligt Flyverkorps

Artikelstart

Kvindeligt Flyverkorps var et frivilligt kvindekorps under hjemmeværnet. Det blev oprettet i 1953 og nedlagt i 1989. Det ses ofte, selv på gradstegn og i officielle skrivelser, benævnt som Kvindeligt Flyvekorps.

Korpset assisterede Flyvevåbnet og Flyverhjemmeværnet. Bl.a. varetog det grunduddannelsen af Flyvevåbnets civilt ansatte kvindelige personel og frivillige mobiliseringsreserve, og i en periode bistod det ved rekruttering og uddannelse af kvindeligt personel til Kontrol- og Varslingstjenesten. Korpset blev nedlagt, fordi ligestillingen i forsvaret efterhånden indebar, at kvinder fik tilbudt samme uddannelser og poster som mænd. Margrethe 2. var i flere år, inden hun blev dronning, aktivt medlem af korpset.

Kvindeligt Flyverkorps havde mottoet esse non videri.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig