Kværndrup Kirke har en kompliceret bygningshistorie, der med sine om- og tilbygninger vidner om skiftende tiders behov og smag. Desuden er der i kirken bevaret forskellig unikke kalkmalerier og inventar fra middelalderen, renæssancen og historicismen.
Kirken ligger i den centrale del af Kværndrup omtrent 23 kilometer fra Faaborg.
Kirkens kerne er det bevarede romanske skib og delvist bevarede skib, der indgår i det nuværende skibs murværk. I senmiddelalderen fik kirken et nyt kor, skibet blev forlænget mod vest, og et tværstillet tårn blev utraditionelt opført over det nye kor. Våbenhuset er fra samme periode, men det er senere blevet kraftigt ombygget. I renæssancen opførte man tværskibe mod nord og syd.
Danske kirker ligger normalt stik øst-vest, men i Kværndrup Kirke afviger korets orientering en del mod nord. I dag er kirken hvidkalket, og den har røde tegltage.
Oprindeligt blev kirken opført i den romanske periode. De romanske kirker kendetegnet ved brug af runde buer blev bygget af natur- og teglsten, og i Kværndrup er den opført i granit.
I skibet har der oprindeligt været en dør mod syd og en mod nord. Syddøren er endnu i brug om end i omdannet form, mens norddøren er muret til. Der er kun bevaret rester af et enkelt romansk vindue, som kan ses i murværket i skibets sydside.
Teglstenene kom til Danmark i middelalderen. Det gav mulighed for, at man kunne bygge billigere og nemmere, og i den sene middelalder blev det i den nye, gotiske stil. Perioden havde stor byggeaktivitet, og man byggede typisk i brændt tegl kaldet munkesten, som er lidt større end nutidige mursten. Den gotiske stil er kendetegnet ved dekorationer af trappeformede gavle med kamtakker og systemer af dekorative murnicher i form af blændinger, og særligt var der præference for høje spidsbuer.
I den sengotiske periode rev man den romanske apsis ned og opførte et nyt kor øst for det romanske. Herefter forlængede man kirken mod vest, opførte et tårn på tværs af skibet længderetning over det sengotiske kor og byggede våbenhuset på sydsiden. Placeringen af tårnet, der normalt er i vest, er utraditionel, men det skyldes sandsynligvis kirkens tætte placering på kirkebakkens stejle vestskråning.
Tårnet blev forhøjet i den senere middelalder, og dets mure mod syd og vest er senere muret om, men dets taggavl mod nord er bevaret. Dets taggavle er som skibets vestforlængelse præget af høje, fladrunde eller runde buer i helstøbte systemer af blændinger. Yderst på tårnet ses bl.a. tvillingebuede blændinger, der ses hyppigt i den fynske sengotik.
Omkring år 1600 opførte man kirkens tværskibe mod nord og syd. Deres taggavle har næsten ens systemer af højblændinger med et tydeligt kantet præg, der adskiller dem fra de gotiske.
Kirken er i det indre hvidkalket med udførlige, kalkmalede dekorationer.
Kirkerummet bærer i høj grad præg af dets krydshvælvede lofter. Hvælvene kom til i den gotiske periode, hvor man med teglstenene nu kunne lave de lette, opadstræbende hvælv. Her erstattede man det oprindelige bjælkeloft med hvælv, som man byggede ind i den eksisterende, romanske kirke.
I Kværndrup Kirke er der kalkmalerier dateret ved en indskrift til 1484. De er formentlig samtidige med hvælvenes opførelse.
Ved restaureringen i 2010-2011 fremkom der senmiddelalderlige kalkmalerier i samtlige skibets fem fag. Af disse blev udsmykningen i første, tredje og femte fag dog atter overkalket, de den kun var bevaret i fragmenter i dårlig stand. Malerierne er tilskrevet det såkaldte Gudmeværksted, der virkede i årene 1480-1490 og menes at have udført udsmykning i Kværndrup, Gudme og Hesselager kirker.
I skibets andet fag er der malet plantevækster, og mod syd er der et træ og derunder en enhjørning, to fugle, den ene med lang hals, som formentlig er en trane, samt en kirkebygning med højt, korsprydet spir og hovedet af en mand. Mod vest er der et træ, hvis blade er dannet af prikker, og mod syd flere småfugle i rankeværk. Mod nord ses endnu en enhjørning.
I skibets fjerde fag ses Veronikas svededug med Kristi ansigt og mod syd en fransk lilje. Mod nord er der et årstal, ”1484”, og en vigtig latinsk indskrift, ”memorare novissima”, der kan oversættes til ”husk det nyeste” (dvs. husk på det sidste, en påmindelse om døden). Det er et citat fra Siraks Bog, som indgik i middelalderens kirkehandlinger askeonsdag. Udsmykningen i Kværndrup kirke er den første, hvor der er påvist en direkte sammenhæng mellem kalkmalede udsmykninger og kirkehandlingerne.
I Kværndrup Kirke omfatter inventaret enkelte stykker fra middelalderen, der dog først er kommet til kirken i årene omkring overgangen til selveje i 1958. Derudover er inventaret fra flere forskellige perioder, hvor særligt middelalderen og rokokoen er rigt repræsenteret.
I kirken står der en romansk døbefont af rødlig granit. Dens kumme er en ottekantet, groft tilhugget blok. Foden af grå granit stammer angiveligt fra godset Egeskov, hvor fonten stod, indtil den blev skænket til kirken af Gregers Ahlefeldt-Laurvig-Bille ved overgangen til kirkens selveje i 1958.
Altertavlen fra omkring år 1500 er skænket til kirken i 1962 af Gregers Ahlefeldt-Laurvig-Bille. Den trefløjede tavle har i midten figurrige fremstillinger af Jesu fødsel og kongernes tilbedelse, mens der på hver af sidefløjene står to gange to helgenfigurer. Bemalingen er fra 1972.
Prædikestolen fra 1599 er udført i renæssancen. Det fornemt udførte snedkerarbejde har i fagene arkader med relieffer af henholdsvis korsbæringen, våbenskjolde, korsfæstelsen og opstandelsen. På hjørnerne er der såkaldte søjleknipper, dvs. grupperinger af søjler, af henholdsvis med en fri- og to halvsøjler på retkantede hjørnefremspring.
Kirkens bænke er fra 1865. Deres gavle har ottekantede stolper, svungne armlæn og nygotisk ornamentik. Fra samme år stammer herskabspulpituret, dvs. det ophøjede galleri, i kirkens nordlige tværskib.
Det sydlige tværskib fra omkring år 1600 er i sin nuværende skikkelse indrettet 1616 af rigskansler Jakob Ulfeldt og hustru Birgitte Brockenhuus. Siden er det benyttet af ejerne af Egeskov. Kapellet er afskærmet fra kirken ved et gitter af træ, og her er der fire epitafier, dvs. mindesmærker, og mindetavler samt syv gravsten.
Langs syd- og vestvæggen er der opsat et fællesmonument af sortmalet sandsten over seks generationer af Ulfeldt-slægten, der er udformet som en sammenhængende række af i alt 13 paneler.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.