Kruševac er en by i Serbien 130 km sydøst for Beograd med 68.100 indbyggere (2022). Den ligger ved floden Rasina i et frodigt landbrugsområde med vingårde og kvægavl. Industribyen har produktion af jernbanevogne, maskiner og tekstil. Desuden er der kemisk industri.

Faktaboks

Etymologi

Byens navn er afledt af serbisk krušac 'rund (flod)sten', et ældre byggemateriale til huse.

Byen var fra 1375 til 1408 under fyrst Lazar hovedstad i den serbiske middelalderstat; kun Lazars fæstning står tilbage fra den middelalderlige periode.

Under Kosovo-konflikten var byen i maj 1999 skueplads for demonstrationer, hvor der blev fremsat krav om at få de jugoslaviske enheder trukket ud af Kosovo for at skåne Jugoslavien for flere ødelæggelser.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig