Peder Henrik Kristian Zahrtmann
Kristian Zahrtmann i sit atelier.
Kristian Zahrtmann var en dansk billedkunstner. Med sine stærke og farveintense skildringer af historiske personer og ikke mindst i kraft af sin rolle som lærer placerer Zahrtmann sig som en hovedfigur på den danske kunstscene i anden halvdel af 1800-tallet.
Kristian Zahrtmann blev født og voksede op på Bornholm, blev student fra Sorø Akademi 1862 og tog filosofikum 1863. Han gik 1864-1868 på Kunstakademiet, hvor især Adolph Kittendorff og Wilhelm Marstrand fik betydning for ham.
Kristian Zahrtmann. Leonora Christina i fængslet, 1870. Olie på lærred. Allerede i 1868 blev Zahrtmanns interesse for Leonora Christina vakt, og efter udgivelsen i 1869 af Jammers Minde blev hendes ulykkelige skæbne en livslang inspirationskilde for ham. Statens Museum for Kunst, www.smk.dk.
Kristian Zahrtmann. Job og hans venner, 1887. Olie på lærred. Statens Museum for Kunst, www.smk.dk.
Allerede i 1868 blev Zahrtmanns interesse for Leonora Christina vakt, og efter udgivelsen i 1869 af Jammers Minde blev hendes ulykkelige skæbne en livslang inspirationskilde for ham. I 1871 vandt han Den Neuhausenske Præmie for det første motiv herfra, Leonora Christina i fængslet; modellen til kongedatteren fandt han her som i flere senere billeder i sin mor, som han livet igennem var stærkt knyttet til.
I 1873 modtog han Akademiets lille guldmedalje for maleriet Job og hans venner (Vejle Kunstmuseum), et motiv, han senere tog op i et farvestærkt, symbolistisk præget maleri.
Kristian Zahrtmann: Solskinsformiddag i Civita d'Antino. 1905. Olie på lærred. 73,2 x 86 cm.
Kristian Zahrtmanns første rejse, 1875-1878, gik til Italien. På den næste rejse kom han i 1883 til bjerglandsbyen Civita d'Antino i Abruzzerne, hvor han frem til 1911 tilbragte 17 somre, ofte med venner og elever. Mange af Zahrtmanns malerier har motiver, der skildrer hverdagen i Civita d'Antino, og i selve byen findes stadig mange spor fra de danske kunstneres ophold.
Kristian Zahrtmann: Mælkeprøve. 1913. Olie på lærred. Privateje. Motivet er angiveligt den på Frederik 2.s tid halvårlige undersøgelse af Københavns ammer for at konstatere, om de stadig var ”leveringsdygtige” og i stand til at amme det bedre borgerskabs børn. Med et tidsbegrænset certifikat i hånden havde disse ammer mulighed for at ernære sig selv, så længe mælken flød. Ifølge Dansk Kvindebiografisk Leksikon har Augusta Paulli og Vilhelmine Bang stået model til to af ammerne; andre kvinder skulle komme fra et nærliggende blindehjem.
Zahrtmanns idealisme førte til modstand mod Kunstakademiet og tilslutning til Den Frie Udstilling, som han var medlem af fra oprettelsen i 1891, samt fremfor alt til, at han blev en engageret lærer ved Kunstnernes Frie Studieskoler i perioden 1885-1908.
Undervisningen på Zahrtmanns Skole var præget af dristige farveeksperimenter, og i modsætning til tidens valørmaleri blev lys og skygge gengivet ved komplementære farver. Fra Zahrtmanns Skole udgik bl.a. Fynboerne og de fleste af malerne bag det moderne maleris gennembrud.
Zahrtmann understøttede indholdet i sine værker med koloristiske midler. Han indlevede sig med hele sin sjæl i sit motiv og blev herved en sjælden fortolker af historiens og Bibelens stærke personligheder.
Italiens lys og farver blev en anden vigtig motivkreds, som det ses i fx Havnen ved Portofino (1900, Fyns Kunstmuseum), og også de italienske modeller skildrede han med ægte indlevelse. Hans farveentusiasme kulminerede i de sidste år i nogle særdeles stærke selvportrætter.
Kristian Zahrtmanns inciterende personlighed kom også til udtryk i breve og mindre skrifter, samlet og udgivet i 1919 af vennen Frederik Hendriksen i En Mindebog.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.