Kostas Varnalis var en græsk digter og kritiker.
Under et ophold i Paris efter 1. Verdenskrig stiftede Varnalis bekendtskab med marxismen. Han skrev herefter digte båret af et samfundsengagement, der ofte fandt satirisk udtryk, bl.a. Ilden, der brænder (1922) og De belejrede slaver (1927). Det sidste var rettet mod Dionysios Solomos' idealistiske poesi ligesom også digtet Solomos uden metafysik (1925).
Varnalis levede længe nok til at blive et symbol for modstanden mod oberstdiktaturet 1967-1974, som han mødte med uforfærdet satire.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.