Dionysios Solomos, 1798-1857, græsk digter; født på øen Zakinthos, søn af en adelsmand og dennes tjenestepige. Solomos blev uddannet i Italien 1808-18 og levede fra 1828 på Korfu. Han skrev sine første digte på italiensk, derpå satiriske vers på øens blandingssprog af græsk og italiensk; samtidig begyndte han at digte på sit modersmål, græsk. Påvirket af europæisk romantiks begejstring for naturen, folket og det antikke Hellas søgte han gennem sin digtning at bidrage til den græske frihedskamp på fastlandet, og som varm tilhænger af folkesproget bekæmpede han en kunstig genoplivelse af oldgræsk (Dialog, 1824). I 1825 udgav han sin lange Hymne til Friheden, som i 1863 blev Grækenlands nationalhymne. Hans værk er for en stor del forblevet fragmentarisk, idet han livet igennem arbejdede med store verskompositioner, fx De frie belejrede (skrevet 1826-44, udg. 1859). Hans livslange beskæftigelse med frihedsbegrebet udviklede sig fra det nationale over mod det almenmenneskelige og religiøse. Hans musikalske digte med deres tilsyneladende enkle form og sprog mødtes først med skepsis i Athen, hvor en lærd-romantisk skole dominerede, men fik hurtigt skelsættende betydning for den græske poesi.