Kokemäenjoki, Kumo älv, elv i det sydvestlige Finland; 350 km. Elven afvander flere store søer i Søhøjlandet og forbinder på det nedre løb Tampere med Pori ved Bottenhavet. Elvdalen er gammelt kulturland med flere stenalderfund, og elven har spillet en stor rolle for sejlads og tømmerflådning.