Faktaboks

Knud Nielsen Benstrup
Født
1692
Død
26. februar 1742
Levetid - kommentar
Fødselsåret er omtrentligt

Knud Nielsen Benstrup var en dansk søofficer, skibskonstruktør og fabrikmester på Holmen. Benstrup studerede skibsbygning i Frankrig, Holland og England 1723-1727 og foretrak franske konstruktioner, som viste deres overlegenhed over tidligere byggede fartøjer. Han konstruerede og byggede 15 orlogsskibe og 1 fregat, men til trods for anerkendende udtalelser om skibene bragte Benstrups selvhævdende væsen samt modstanden mod nye metoder ham i unåde. Uenigheden om skibene medførte, at Benstrup blev stillet for en kommission, som var ham fjendtlig stemt, og sat i fængsel i Kastellet. Han blev dog i 1739 benådet, uden at der var faldet dom i sagen.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig