Faktaboks

Kirsten Normann Andersen
Født
28. april 1962, Aarhus
Kirsten Normann Andersen.
Kirsten Normann Andersen fotograferet i 2018.
Kirsten Normann Andersen.
Af /Ritzau/Scanpix.

Kirsten Normann Andersen er en dansk politiker fra Socialistisk Folkeparti (SF), medlem af Folketinget siden 2016. Hun er bl.a. sit partis sundhedsordfører og formand for Social- og Ældreudvalget.

Kirsten Normann Andersen er oprindelig sygehjælper, men blev i 1996 sektornæstformand i fagforeningen FOA – Fag og Arbejde i Århus. I 2003 blev hun formand for hele FOA's Århus-afdeling. En post hun besad, til hun kom i Folketinget.

Hun var kandidat for SF i Skanderborgkredsen fra 2014-2016, derefter for Århus Øst-kredsen. Hun blev medlem af Folketinget fra 8. august 2016, hvor hun som suppleant afløste tidligere skatteminister Jonas Dahl, der forlod Folketinget for at blive hospitalsdirektør i Randers.

Ved valget i 2019 opnåede Kirsten Normann Andersen sit eget mandat til Folketinget, valgt i Østjyllands storkreds. Ud over Social- og ældreudvalget, som hun er formand for, har hun sæde i Epidemiudvalget, Sundhedsudvalget, Udvalget for forretningsordenen og Udvalget til valgs prøvelse.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig