Keke Rosberg, Keijo Rosberg, f. 1948, finsk racerkører. Rosberg debuterede i formel 1 i 1978 og vandt VM i 1982 (Williams) som den første kører fra Norden. Han indstillede karrieren i formel 1 efter 1986, men fortsatte i en årrække i mindre betydende klasser.