Formel 1. Det mest kendte løb i formel 1-serien køres i Monte Carlos snoede gader. Fotografiet er taget under optakten til grandprix'et i 2006.

.

Formel 1. Niki Lauda (tv.) fotograferet i 1982 iført den elefanthue, som kørerne af sikkerhedsmæssige årsager skal bære under styrthjelmen. Lauda havde seks år forinden været tæt på at miste livet, da hans bil brød i brand.

.

Formel 1.

.

Formel 1. De britiske formel 1-kørere Stirling Moss (tv.) og Jim Clark på Roskilde Ring i 1961. Clark nåede at vinde to verdensmesterskaber, før han omkom under et løb i 1968.

.

Formel 1. Bruce McLaren i 1969, året efter at han var blevet formel 1-verdensmester for sit eget team.

.

Formel 1. Mika Häkkinen indledte sin formel-1 karriere hos Lotus, men fik først for alvor succes da han skiftede til McLaren, for hvem han blev verdensmester to gange; fotografi fra 1982.

.

Formel 1, den fornemste klasse inden for bilsport. Det internationale bilforbund Fédération Internationale de l'Automobile, FIA, fastsætter klassereglementet, formlen, som med jævne mellemrum ændres.

Formel 1-biler er ensædede biler, som med ganske få undtagelser har haft fritliggende hjul. Bilerne er under det nuværende reglement (2010) udstyret med 2,4-liters V8-motorer, der yder omkring 750 hk.

Med en vægt på ca. 600 kg, inklusive køreren, kan moderne formel 1-biler køre omkring 340 km/h og accelerere fra 0-200 km/h på ca. 5 s.

Siden 1950 er der blevet afholdt VM i formel 1. Formel 1-racing er blandt de mest populære sportsbegivenheder i verden, og de årlige 17-19 grandprixer, der indgår i formel 1-VM, overværes af mere end 1 mia. tv-seere.

I begyndelsen af 2000-t. blev tobaksfirmaerne, der har været sportens traditionelle storsponsorer, ramt af reklameforbud i mange lande, hvorefter bilfabrikker og it-firmaer overtog pladserne som formel 1's økonomiske bagland.

Formel 1-VM er verdens største sportsbegivenhed på tv. Kun De Olympiske Lege og fodbold-VM samler flere seere, men disse afvikles kun hvert fjerde år.

Formel 1-VM blev grundlagt af bilsportsforbundet FIA i 1950. Dengang bestod VM-serien af blot syv afdelinger, og kørere, teams og tilskuere lagde mere vægt på resultaterne i de enkelte grandprix-løb end den samlede stilling.

Verdensmesterskabet, der i 1950'erne næsten udelukkende bestod af europæiske løb, fik dog gradvist mere betydning, og siden slutningen af 1950'erne har VM formel 1 været den fornemste titel i international motorsport.

Ferrari har som de eneste været med i formel 1-VM siden 1950, og italienerne er det mest vindende team i formel 1-historien.

Faren har altid været en del af fascinationen ved formel 1, og i de næsten 800 VM-løb, der er kørt siden 1950, er der omkommet 24 kørere.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig