Faktaboks

Karl Duncker
Født
1903
Død
1940

Karl Duncker, 1903-1940, tysk psykolog. Han var assistent hos Wolfgang Köhler ved det psykologiske institut i Berlin indtil 1934; efter emigration til først England, hvor han var ansat ved Cambridge Universitet, kom han til USA og underviste fra 1938 ved Swarthmore College.

Duncker, der er gestaltpsykolog, udforskede bl.a. tænkningens psykologi. Han er kendt for sin anvendelse af en metode, hvor forsøgspersonerne bliver bedt om at tænke højt, mens de løser de stillede opgaver. Han påviste, at tænkning ofte hæmmes af blokeringer, der skyldes bindinger til tidligere løsninger, betegnet som funktionelle fikseringer. Hans hovedværk er Zur Psychologie des produktiven Denkens (1935).

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig