Karl Albert Ludwig Aschoff, 1866-1942, tysk læge og fra 1906 professor i sygdomslære i Freiburg. Aschoff beskrev 1904 bindevævsknuder ved reumatisk hjertemuskelbetændelse og i gigtangrebne led, sener og hud, hvilket dog allerede i 1902 var beskrevet af den danske læge Johan Stein. Senere arbejdede Aschoff med hvide blodlegemer (makrofager) og det retikuloendoteliale system, der kan optage og nedbryde bakterier og blodlegemer. I 1913 kom Aschoffs supravitalfarvningsmetode, dvs. en metode til farvning af levende celler.
Karl Albert Ludwig Aschoff
Faktaboks
Karl Albert Ludwig Aschoff
- Født
- 1866
- Død
- 1942

Portræt af Karl Albert Ludwig Aschoff. Foto: Hans Christophersen.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.