Artikelstart
Kai Løvring, 1931-2002, dansk skuespiller. Kai Løvring markerede sig med sin robuste fremtoning og folkelige facon især inden for dansk revy, komedier og farcer.
Han debuterede i Nykøbing Falster-revyen 1966 og spillede i Revykøbing kalder fra 1972, i Cirkusrevyen fra 1978 og desuden på ABC Teatret og Amager Scenen.
Kai Løvring optrådte på radio og tv og i 1990'erne tillige på teatret, bl.a. som den fallerede far i Entertaineren på Aveny Teatret (1991) og som skraldemand Doolittle i My Fair Lady (Det Ny Teater 1999).
Kommentarer
Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.