Kølstrup Kirke

I romansk tid blev mange kirker opført af natursten. Dette gælder også i Kølstrup Kirke, hvor de ældste dele er bygget af granitkvadre.

Kirkens grundplan er den traditionelle, romanske med skib og et lidt smallere kor mod øst, som oprindeligt har haft en apsis, som nu er nedrevet. Skib og kor er født med flade lofter, og får først senere hvælv.

Fælles for senmiddelalderens om- og tilbygninger er, at de er udført i gotikkens foretrukne byggemateriale, munkesten.

Det kvadratiske tårn er lige så bredt som skibet, og er tre stokværk, dvs. etager, højt. Dets tårnrum åbner sig mod skibet via en høj, spidsbuet arkade. Rummet er udstyret med et samtidigt ottedelt hvælv, og deles i dag i to af en skillevæg, som blev opført i forbindelse med tårnets nuværende funktion som våbenhus. Klokkestokværket øverst har to glamhuller mod hvert verdenshjørne, hvorfra klokkens klang kan undslippe – dog er de vestre og det søndre mod øst tilmurede. Gavlene mod nord og syd er trappeformede med kamtakker og blændingsdekorationer i form af murede nicher – et typisk træk ved den gotiske arkitektur.

Kirkens middelalderlige våbenhus ud for skibets syddør blev nedrevet i 1820’erne, men har også været opført i tegl.

Kirkens nuværende gravkapel på skibets nordside er opført i 1739, og sat i forbindelse med kirkerummet via en bred arkade lukket med en gitterport. Mod øst dækkes tilbygningen dækket af den senere opførte opgang til herskabspulpituret.

Indvendigt præges kirkerummet særligt af de hvidkalkede vægge og de hvælvede lofter. Skibets østre hvælv er udformet som et stjernehvælv, hvis udformning også kendes fra Skt. Knuds Kirke i Odense.

Kirkens større inventarstykker, såsom kirkebænke og herskabspulpitur er holdt i en perlegrå farvesætning, mens altertavle og prædikestol er i brogede bemalinger.

Kirkens ældste inventarstykke er den romanske døbefont af rødlig granit. Den er af en sjælden cylindrisk form uden markeret fod eller skaft og med en arkade af bølgeformer på kummen.

Et alterkrucifiks, som i dag er ophængt på korets nordvæg, er fra 1250-1275 og forestiller den korsfæstede Kristus på korset. Bemalingen stammer fra 1697 med flere forgyldte detaljer. Krucifikset har oprindeligt i middelalderen været ophængt ved højalteret.

Prædikestolen fra 1610 er udført i højrenæssancestil med fire arkadefag, som skildrer syndefaldet, hyrdernes tilbedelse, korsfæstelsen og opstandelsen. Lydhimlen over prædikestolen er femkantet og med våbenskjolde og englefigurer. Bemalingen er fra 1922.

Kirkens dåbsfad med en fremstilling af syndefaldet med Adam og Eva ved kundskabens træ er et nederlandsk arbejde, og stammer fra omkring 1650.

Altertavlen i barokstil er opsat i 1713, og er med malerier i stor- og topstykke samt våbenskjolde og indskrifter over kirkeejerne. Storfeltet viser nadveren med Jesus med glorie omgivet af disciplene. På topfeltet er korsfæstelsen skildret. Tavlens bemaling stammer fra 1922 lavet på grundlag af oprindelige farvespor.