Faktaboks

Judd Trump
Født
21. august 1989

Judd Trump, f. 21.8.1989, engelsk snookerspiller. Allerede inden Judd Trump blev professionel i 2005, opnåede han bemærkelsesværdige resultater. Som 14-årig slog han Ronnie O'Sullivans rekord og blev den yngste spiller, som har lavet en maksimumserie på 147 point i en snookerkamp uden for træning. Han har desuden været U13- og U15-mester i ungdomskonkurrencer og nåede i 2004 semifinalerne i IBSF World U21 Championship.

I sin professionelle karriere gjorde Judd Trump sig for alvor bemærket, da han i 2008 nåede semifinalerne i Grand Prix'et i Glasgow. I 2011 vandt han sin første professionelle ranglisteturnering, da han slog Mark Selby i finalen i China Open. I 2011 nåede han også sin første VM-finale efter at have slået bl.a. den forsvarende verdensmester Neil Robertson ud af turneringen i første runde, men tabte til John Higgins med resultatet 15-18.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig