Faktaboks

Neil Robertson
Født
11. februar 1982

Neil Robertson, f. 11.2.1982, australsk snookerspiller; professionel siden 1998. Neil Robertson startede sin snookerkarriere i Australien og opnåede som 14-årig amatør at lave en serie på 100 point som den yngste spiller nogensinde i en australsk turnering. Samme år (1996) vandt han det australske U-18 snookermesterskab.

I 1998 tog Neil Robertson hul på sin professionelle karriere, men da gennembruddet lod vente på sig på den internationale snookerscene, vendte han i en årrække tilbage til Australien, hvor han dominerede sporten. I 2003 begyndte Neil Robertson for alvor at gøre sig bemærket i international snooker, da han vandt IBSF World U-21 Snooker Championship, og siden er han kravlet op ad verdensranglisten i takt med sine vundne ranglisteturneringer. I 2010 opnåede han karrierens bedste resultat, da han vandt VM-titlen, og i 2012 vandt han den prestigefulde Masters-turnering for inviterede topspillere. I 2014 satte Neil Robertson historisk rekord, da han som den første spiller nogensinde formåede at lave hundrede serier på 100 point eller mere inden for samme sæson.

Vundne ranglisteturneringer
Grand Prix 2006
Welsh Open 2007
Bahrain Snooker Championship 2008
Grand Prix 2009
World Open 2010
World Championship 2010
China Open 2013
Wuxi Classic 2013
UK Championship 2013

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig