Juan Boscán y Almogáver, ca. 1490-1542, spansk hofmand og digter. Efter opfordring fra den venetianske gesandt Andrea Navagiero begyndte han i 1526 at introducere den italienske renæssancedigtning i Spanien (sonet, ottave rime, canzone mfl.). Boscáns egen poesi er ujævn, mens vennen Garcilaso de la Vega mestrede de nye versformer. Boscáns værker udgaves sammen med Garcilasos i 1543.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.