Faktaboks

Josephine Butler
Født
13. april 1828
Død
30. december 1906

Josephine Butler var en engelsk kvindesagsaktivist, som ledede kampen mod den lovbeskyttede prostitution, dvs. den tvungne medicinske undersøgelse og behandling af prostituerede, som blev indført i England i 1860'erne. Området var stærkt tabubelagt, men det lykkedes at få loven afskaffet i 1886. Kampagnen mod den lovbeskyttede prostitution fik udløbere i mange lande, herunder Danmark, i 1800-tallets slutning.

Josephine Butler tvang den engelske kvindebevægelse til at tage stilling til tidens seksuelle dobbeltmoral og skrev Personal Reminiscences of a Great Crusade i 1896.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig