Artikelstart
Johnny Reimar er en dansk sanger, guitarist og producer. Han var i 1959-1963 medlem af tidens toneangivende pigtrådsgruppe, The Cliffters, der var inspireret af Cliff Richard og The Shadows. Herefter valgte Reimar den brede underholdningsvej med dansksproget populærmusik og sange som Lille fregnede Louise (1964) og Bind dit gule hårbånd (1973).
Som pladeproducer lancerede han bl.a. Birthe Kjær og Brødrene Olsen. Reimar har haft tæft for nye påfund i den europæiske underholdningsindustri som de belgiske smølfer og tysk partymusik. Også hans mest vedholdende hit Du burde købe dig en tyrolerhat (1969) er hentet fra det tyske slagermarked.
Kommentarer
Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.