Faktaboks

John Goodman
Født
20. juni 1952

John Goodman. Foto fra 2008.

.

John Goodman, John Stephen Goodman, f. 20.6.1952, amerikansk skuespiller. Som gemytlig og korpulent komiker har John Goodman spillet mindre roller i Sweet Dreams (1986) og Coen-brødrenes Raising Arizona (1987, Arizona Junior) og især i tv-serien Roseanne (1988-97).

Han har varieret figuren med nuancer og undertiden farlige undertoner i Sea of Love (1989), Barton Fink (1991) og Born Yesterday (1993, Født i går), og han var det selvfølgelige valg til at legemliggøre Fred i The Flintstones (1994) efter tegnefilmene af samme navn.

Med Coen-brødrenes The Big Lebowski (1998) og O Brother, Where Art thou? (2000) slog John Goodman sin position yderligere fast. Han har siden også medvirket i bl.a. Coyote Ugly (2000) og One Night at McCool's (2001) samt været med til at lægge stemme til animationsfilm som Monsters, Inc. (2001), John Lasseters Cars (2006, Biler) og Bee Movie (2007, Bee Movie - det store honningkomplot).

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig