Faktaboks

Jevgenij Baratynskij
Født
1800
Død
1844

Jevgenij Baratynskij, Jevgenij Abramovitj Baratynskij, 1800-1844, russisk digter. Han hørte til Pusjkins kreds og bidrog til den russiske romantik med Ossian- og Byron-inspirerede elegier. Siden udviklede han sin helt egen, filosofisk prægede tematik.

Samtidens kritikere brød sig ikke om de grove, realistiske islæt i Baratynskijs episke digte (fx Eda, 1824, om en forført, finsk bondepige), og han blev først værdsat af symbolisterne i slutningen af århundredet. Oversat til fransk, tysk og norsk.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig