Faktaboks

Jessie Kleemann
Født
6. november 1959, Upernavik, Grønland
Jessie Kleemann

Poesi, maleri og performance kan ikke skilles ad i Jessie Kleemanns kunstneriske arbejde, hvor hun med kroppen, bevægelsen og sproget undersøger temaer som traume, krop, identitet, kultur og kolonialisme. Foto fra 2021.

Jessie Kleemann
Af /Ritzau Scanpix.

Jessie Kleemann er en grønlandsk performancekunstner og forfatter. Kleemann arbejder fortrinsvist med performance og digte, men også med maleri og grafik. I mere end fire årtier har hun været en del af både en grønlandsk, nordisk og europæisk/nordamerikansk kunstscene.

Jessie Kleemanns kunstneriske arbejde berører emner såsom traume, krop, menneske/identitet, kultur og kolonialisme og herunder det ulige forhold samt den kulturelle udveksling mellem Danmark og Grønland. Frastødelse, fremmedgørelse og genkendelse er centrale tematikker i hendes poesi og performance. I de senere år har Kleemanns praksis kredset om klima og menneskets forhold til naturen.

Jessie Kleemanns baggrund

Jessie Kleemann er født i Upernavik og opvokset her samt i Aasiaat. Som helt ung flyttede hun til Nuuk og derefter videre til Danmark for at uddanne sig. I 1977-1978 var hun i en periode ved Tuukkaq Teatret i Fjaltring, hvorefter hun flyttede tilbage til Nuuk, hvor hun blev del af Grafisk Værksted.

I begyndelsen af 1980'erne rejste Kleemann til Sápmi (Lapland) og fik forbindelse til en række kunstnere i og omkring den samiske kunstnergruppe Mázejoaku, også kaldet Masi-gruppen. Masi-gruppen brugte blandt andet kunsten i protesterne mod Alta-vandværket i Norge samt i en kamp for at sætte oprindelige folks rettigheder på den politiske dagsorden ikke bare i Norge, men internationalt. Dette møde blev formgivende for Kleemanns kunst. Efterfølgende tog hun blandt andet initiativ til et par udstillinger med grønlandske og samiske kunstnere.

I perioden 1984-1991 var Kleemann leder af Grønlands Kunstskole. I midten af 1990'erne var hun sammen med en gruppe kunstnere i Nuuk medstifter af den grønlandske kunstnersammenslutning KIMIK. Desuden stod hun bag en række poesifestivaller i Nuuk fra 2004-2006 og er mangeårigt medlem af Kalaallit Atuakkiortut/Grønlands Forfatterforening.

Kleemann har været del af internationale performancegrupper såsom Wolf in the Winter og har været tilknyttet Live Art Denmark. Siden 2002 har Jessie Kleemann været bosat i København.

Jessie Kleemann, videoinstallation
Videoinstallation af Jessie Kleemann i Aarhus Kunsthal, 2012.
I perioden 1984-1991 var Kleemann leder af Grønlands Kunstskole. I midten af 1990'erne var hun sammen med en gruppe kunstnere i Nuuk medstifter af den grønlandske kunstnersammenslutning KIMIK. Desuden stod hun bag en række poesifestivaller i Nuuk fra 2004-2006 og er mangeårigt medlem af Kalaallit Atuakkiortut/Grønlands Forfatterforening.
Jessie Kleemann, videoinstallation
Af /Jyllands-Posten/Ritzau Scanpix.

Kinaasunga, 1988

Videoværket Kinaasunga er Jessie Kleemanns første performative værk skabt til hendes første soloudstilling i den gamle gymnastiksal ved Ilinniarfissuaq i Nuuk tilbage i 1988.

I Kinaasunga har Jessie Kleemann malet en sort firkant hen over munden, og med øjenkontakt med kameraet laver hun nogle indestængte eller kontrollerede bevægelser. Lydsporet er et af Kleemanns digte, Kinaasunga, som gentages og forvrænges. Digtet blev senere en del af digtsamlingen Taallat Digte Poems (1997).

Performancen tager udgangspunkt i identitet og traume. Kinaasunga kan både oversættes til spørgsmålet hvem er jeg? og til udsagnet hvem jeg er. Traume som en tilstand og en bevægelse, som noget personligt og privat og som noget kulturelt og historisk er et gentagent tema, Kleemann undersøger og forsøger at gennemtrænge både i performances, poesi og malerier med et udgangspunkt i kroppen.

Værket Kinaasunga var samtidig en eksperimenterende afsøgning af andre veje at gå med kunsten end maleri og grafik, som indtil da havde været Kleemanns primære medier.

Orsoq, 2005

Jessie Kleemann, performance
Jessie Kleemann, performance fra 2012 i Aarhus Kunsthal. Med sin brug af genstande såsom orsoq/sælspæk, perler, skibskiks, plastikblomster, mel, plastik og tråd i sine performances, genforhandler Jessie Kleemann forståelser af og forventninger til disse genstandes brug og betydninger.
Jessie Kleemann, performance
Af /Ritzau Scanpix.

I performanceværket Orsoq, der er opført adskillige gange siden 2005, lægger Kleemann sælspæk (orsoq) på kroppen. Hun smører det glinsende og olierende spæk hen over huden. Hun ”skærer” det ud af kroppen fra flere lag stof eller fra en papkasse med en ulu, der er en traditionel grønlandsk kniv, som oftest bliver brugt af kvinder til at flænse sæler og præparere indersiden af skindet.

"Det er sælspæk som metode, jeg er interesseret i", har Jessie Kleemann udtalt. Sælspæk er både en spise, men kan også fordærves og lugte. Grønlændere er blevet set ned på af danskere, fx på grund af deres deres madvaner, herunder orsoq. I kolonitiden var spæk og tran en vigtig handelsvare for Danmark og en af hovedgrundene bag koloniseringen af Grønland. Alle disse lag af betydninger er på spil i performancen Orsoq, hvor også publikums eget behag eller ubehag er i spil.

Kleemann inddrager ofte publikum, og med sin brug af genstande såsom orsoq, perler, skibskiks, plastikblomster, mel, plastik og tråd i sine performances, genforhandler hun vores forståelse af og forventninger til disse genstandes brug og betydninger.

En vigtig komponent i mange af Kleemanns performances er den nøgne krop; ikke en seksualiseret krop, men den krop, sårbarhed og nøgenhed vi alle bærer med os. Ligeledes trækker hun på maskedans (uaajeerneq) i både mimik og kropsprog, som af og til bevæger sig på grænsen mellem det absurde og groteske, mellem alvor og humor.

Perlekraven

Jessie Kleemanns "Perlekrave"
Jessie Kleemanns Perlekravekjole // Nuilarmiut Takisuut fra 2012. Foto fra udstillingen "Den varme sommer: myte og krop" i Aarhus Kunsthal samme år. Kleemann udforsker med dette værk idéen om urørlighed i forhold til kulturelle genstande, men også hvordan samme urørlighed bearbejdes og tilpasses over tid.
Jessie Kleemanns "Perlekrave"
Af /Jyllands-Posten/Ritzau Scanpix.

Perlekravekjole // Nuilarmiut Takisuut fra 2012 er en perlekrave, som ikke stopper henover skuldrene, men går helt ned over fødderne, næsten som en rustning. Værket skabte Kleemann sammen med en gruppe kvinder fra Grønland, der er bosat i Danmark. Værket var blandt andet en refleksion over de oprørte og vrede reaktioner på den danske modedesigner Peter Jensens (f. 1969) brug af grønlandske kamikker i sin kollektion, hvor han gav dem høje hæle.

Kleemann udforsker med dette værk idéen om urørlighed i forhold til kulturelle genstande, men også hvordan samme urørlighed bearbejdes og tilpasses over tid. For eksempel kom perlerne oprindeligt til Grønland med hvalfangerskibene og senere koloniskibene. Perlekraven begyndte som en lille bort om halsen og er igennem de sidste par hundrede år vokset ned over skuldrene.

I værket Perlekravekjole // Nuilarmiut Takisuut er perlekraven blevet til en rustning eller en ubærlig puppe, og Kleemann stiller blandt andet spørgsmålet, hvad der sker, hvis kultur stagnerer og ikke udvikler sig.

Netop bevægelsen og det sammensatte – det som forandrer sig, indoptager og bliver noget andet henover tid – er en tematik, som kan genfindes i flere af Kleemanns ikke bare performative værker, men også i hendes poesi, hvor hun ofte arbejder med flere udsigelsespositioner, som umærkeligt glider ind og ud af hinanden og blandes.

Digte

Jessie Kleemanns digte bevæger sig oftest imellem forskellige sprog og blander grønlandsk, dansk og engelsk. Hun har udgivet to digtsamlinger: Taallat Digte Poems (1997) med illustrationer udført i samarbejde med billedkunstner Rikke Diemer og Arkhticós Dolorôs (2021).

Maleri

Jessie Kleemann har siden tiden på Grafisk Værksted arbejdet med maleriet. De tidlige malerier var figurative, særligt selvportrætter og kvindekroppe, hvor de senere snarere har karakter af bevægelse samt spor af kroppen og ofte i store formater.

Udstillinger og samlingsrepræsentation

Jessie Kleemann er blandt andet repræsenteret på Nuuk Kunstmuseum, Grønlands Nationalmuseum & Arkiv og Statens Museum for Kunst (SMK).

Hun har deltaget i talrige kollektivudstillinger samt haft soloudstillinger såsom Tiden løber løber tiden på SMK i 2023, Lá. Læ. Likja. Magna.Rønnebæksholm i 2023 samt Assak i Aarhus Kunsthal i 2012.

Jessie Kleemann modtog i 2023 Statens Kunstfonds treårige arbejdslegat. I 2024 modtog hun hædersprisen fra Carl-Nielsen og Anne Marie Carl-Nielsens Legat.

Iben Mondrup (f. 1969) udgav i 2012 monografien Qivittoq om Jessie Kleemanns performancekunst. I 2023 udkom Stine Lundberg Hansens (f. 1982) interviewbog Samtaler med Jessie Kleemann.

Læs mere i Den Store Danske

Læs mere i Trap Grønland

Eksterne links

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig