Jelena Glinskaja var en russisk storfyrstinde, mor til Ivan 4. den Grusomme, for hvem hun var regent fra 1530 til sin død i 1538. I den rolle var hun den første kvinde, siden storfyrstinde Olga var regent for sønnen Svjatoslav Igorevitj 945-964.
Jelena Glinskaja var gift med storfyrst Vasilij 3. af Moskva i dennes andet ægteskab. Efter Vasilijs død var hun regent for deres endnu kun 3-årige søn, den senere zar Ivan den Grusomme.
Jelena Glinskaja stammede fra en magtfuld og indflydelsesrig litauisk-tatarisk slægt. Hendes onkel, Mikhail Glinskij (død 1534), spillede en hovedrolle i den proces, der fik talrige medlemmer af den litauiske adel til at desertere fra polsk til russisk overhøjhed, hvilket mærkbart ændrede magtbalancen mellem de to stater, ikke mindst fordi deres godsbesiddelser i grænseregionen fulgte med.
Da Moskvafyrsten Vasilij 3. ikke havde fået nogen arving i sit første ægteskab, lod han sig skille og sendte sin første hustru i kloster for i 1526 at gifte sig med Jelena Glinskaja. Hun nåede at føde ham to sønner, inden han døde i 1533. Med Ivan 4. den Grusomme i 1530 og i 1532 fødte hun sønnen Jurij, som kortvarigt blev stedfortræder for sin bror, da denne var på sine tidlige felttog mod tatarerne.
Vasilij døde i 1533. Til tiden efter sin død havde han forordnet et formynderstyre for den endnu meget unge søn, som Jelena imidlertid formåede at tilsidesætte, hvilket bragte hende i opposition til bojaradelen.
Hun viste sig som en yderst effektiv regent, der formåede at gennemføre flere reformer indenrigspolitisk i forhold til møntvæsenet, hvorved hun strømlinede møntcirkulationen i Rusland, samt lokaladministrationen, hvor de såkaldte apanagefyrster mistede indflydelse i forhold til centraladministrationen.
Udenrigspolitisk fik hun skaffet fred langs rigets vestgrænse. I forhold til truslen fra krimtatarerne i syd støttede hun etableringen af nye, befæstede byer mellem dem og Moskva. Hun lagde også begyndelsen til befæstningen af den såkaldte Kitaj-Gorod med omfattende og høje, endnu stående mure med bastioner, hvorved Kreml opnåede beskyttelse mod angreb fra øst.
Jelena Glinskajas styre var ikke populært blandt medlemmerne af den moskovitiske højadel, og da hun døde ung, kunne det ikke undgås, at der opstod rygter om, at hun var blevet bragt af dage. Nutidige undersøgelser tyder da også på kviksølvforgiftning.
Efter hendes død udbrød der interne magtkampe omkring den unge Ivan, som satte sine præg på ham.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.