Jean d'Arras, fransk forfatter til prosaromanen Le Roman de Mélusine (1392-93), der også har titlen Histoire des Lusignan. Den bygger på legenden om eventyrfiguren Mélusine, der som en forbandelse får slangehale om lørdagen. Da ægtemanden opdager det, må parret skilles. Romanen er en slægtsroman, skrevet til hertugen af Berry; Mélusine er stammoder til huset Lusignan i Poitou. Ca. 1400 skrev Coudrette en anden Mélusineroman på vers. Se også folkebog.