Faktaboks

Jean Lurçat
Født
1892
Død
1966

Jean Lurçat, 1892-1966, fransk maler og gobelinkunstner, bror til André Lurçat. Som maler var Jean Lurçat først påvirket af kubismen og senere af surrealismen.

Sideløbende arbejdede han med broderede billeder, og fra 1939 udførte han talrige forlæg (kartoner) til gobelinværkstederne i Aubusson. Lurçat spillede en afgørende rolle i genfødslen af den monumentale billedvævning efter 2. Verdenskrig.

Jean Lurçat opmuntrede kendte malere til at tegne kartoner til billedtæpper og arbejdede selv i en dekorativ, surrealistisk stil, inspireret af de middelalderlige billedvævningers robuste stoflighed og begrænsede farveskala.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig