J.G. Ballard

Faktaboks

J.G. Ballard

James Graham Ballard

født:
15. november 1930
død:
19. april 2009

J.G. Ballard var en engelsk forfatter, født og opvokset i Shanghai, under 2. Verdenskrig interneret i japansk krigsfangelejr.

J.G. Ballards science-fiction tematiserer civilisationens skrøbelighed over for naturkræfterne, fx i gennembrudsromanen The Drowned World (1962, da. Verden under vand, 1969).

I de selvbiografiske romaner Empire of the Sun (1984, da. Solens rige, 1985) og The Kindness of Women (1991, da. Kvinden du gav mig, 1992) bearbejdes navnlig barndommens traumatiske krigsoplevelser.

Solens rige blev i 1987 filmatiseret af Steven Spielberg, og i 1996 filmatiserede David Cronenberg J.G. Ballards roman Crash (1973).

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig