Jørn Riel

Jørn Riel er en dansk forfatter. Efter afgang fra Københavns Navigationsskole deltog Jørn Riel i Lauge Koch-ekspeditionen 1951-1953 og var de næste 10 år udstationeret i Nordøst-Grønland.

Som FN-observatør (1964-1971) og i sit eget ærinde har han desuden rejst og boet i bl.a. Mellemøsten, Pakistan, Afrika, Sydøstasien og arktisk Canada; senest med fast base i Kuala Lumpur.

Jørn Riel debuterede med romantrilogien Mine Fædres Hus (1970-1972). Allerede denne muntre Arktis-historie foregriber den særlige skrøneform, som blev Jørn Riels gennembrud over for det store publikum; en halv snes bind med samme persongalleri er det blevet til fra Den kolde jomfru (1974) til Forliset og andre skrøner (1996).

Sideløbende med de humoristiske bøger har Jørn Riel skrevet en række novellesamlinger: Den fede, hvide Tuan (1974), Den lange neger (1981), Den sorte mand (1990), Den gode væver (1997). Her og ikke mindst i den vældige inuitiske tusindårskrønike Sangen for livet, 1-3 (1983-85) viser Jørn Riel sig som en fortæller af format.

Jørn Riel blev i 2010 tildelt Det Danske Akademis store pris.