Izumo Taisha-kyo er en japansk shintosekt. Den blev grundlagt i 1882, på grund af den såkaldte japanske panteon-strid, som en af de oprindelige 13 grupper af sekt-shinto (kyoha shinto).

Faktaboks

Også kendt som

officielt Izumo Oyashiro-kyo

Sekten har medlemmer over hele Japan og menes at have 1,2 millioner tilhængere. Izumo Taisha-kyo anser Okuninushi, efterkommer af Susa-no-o, for at være den øverste kami; en kami, som påkaldes for at styrke forhold, for eksempel mellem ægtefæller og venner.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig