Faktaboks

Ivan Vazov

Ivan Minchov Vazov

Født
9. juli 1850, Sopot, Bulgarien
Død
22. september 1921, Sofia, Bulgarien
Portræt af Ivan Vazov

Ivan Vazov var en bulgarsk forfatter. Efter sin deltagelse i den mislykkede opstand mod tyrkerne i 1876 flygtede han til Rumænien, hvor han blev et indflydelsesrigt medlem af den bulgarske immigration.

Vazov skrev patriotiske digte og var medarbejder ved flere emigrantaviser. Da Bulgarien efter Berlinkongressen i 1878 blev befriet for tyrkerne, vendte Vazov hjem og fortsatte sit politiske virke, en tid som undervisningsminister. Under en ny immigration i Odessa i 1880'erne skrev han sit hovedværk, romanen Under Aaget (1894, da. 1900), som skildrede begivenhederne under aprilopstanden i 1876.

Vazov var påvirket af Victor Hugo og fransk litteratur, og han fik med sine romaner og fortællinger stor betydning for udviklingen af den bulgarske litteratur fra patriotisk vækkelse til kritisk realisme.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig