Isar, biflod til Donau. Den 283 km lange flod, der løber gennem München og udmunder lidt syd for Deggendorf i Tyskland, afvander 8971 km2.

Isar udspringer i Karwendelbjergene i Tyrol i 1750 m højde. I Kalkalperne ledes vandet underjordisk til kraftværket ved Walchensee, hvorfor flodsengen fra Wallgau til Fall næsten altid er tørlagt.

Også ved Isars nedre løb er placeret flere vandkraftværker. Isar har størst vandføring om sommeren. Til beskyttelse mod oversvømmelser ved kraftigt højvande er der anlagt reservoirsøer, bl.a. ved Sylvenstein.

Læs også om Donau og Bayern.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig