Isafjörður er det økonomiske og administrative centrum for Islands nordvestlige halvø. Byen har 2636 indbyggere (2011), ligger på en halvø ud i Skutulsfjörður og har en velbeskyttet naturhavn.

Faktaboks

Etymologi

Isafjörður er islandsk for 'den isfyldte fjord'.

Allerede i 1500-tallet var der handelsplads her, og byen blev købstad i 1786. Den er blandt Islands vigtigste fiskeribyer og har flere moderne fiskeindustrier. Den rummer en række regionale uddannelsescentre og andre institutioner for den nordvestlige del af Island. Vejene følger halvøens stærkt indskårne kyst med talrige langstrakte fjorde; mange er lukket om vinteren, og en stor del af passagertrafikken går over byens lufthavn.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig