Iran-gidsel-affæren | lex.dk

Iran-gidsel-affæren. Demonstranter afbrænder det amerikanske flag ved den amerikanske ambassade i Teheran. Foto fra 9.11.1979.

Polfoto/AP.

Licens: Begrænset anvendelse

Iran-gidsel-affæren betegner den gidseltagning, der fandt sted fra den 4. november 1979 til den 20. januar 1981 i Irans hovedstad Teheran.

Militante islamiske studenter besatte den amerikanske ambassade i og holdt de ansatte i fanget 444 dage. I alt 66 personer blev tilbageholdt på ambassaden; heraf blev 13 frigivet efter kort tid.

Aktionen skete efter shahens fald: shahen, Mohammad Reza Pahlavi, var blevet styrtet og levede i eksil, og ayatollah Ruhollah Khomeini skabt islamisk iransk republik. Den amerikanske ambassade

Gidseltagernes krav

Gidseltagerne krævede, at shah Mohammad Reza Pahlavi, der havde taget ophold i USA, blev udleveret til Iran. Som reaktion indefrøs præsident Jimmy Carters administration iranske værdier i USA og indførte sanktioner mod landet.

Frigivelsen

En mislykket amerikansk redningsaktion i april 1980 svækkede Carter og bidrog til hans nederlag til Ronald Reagan ved præsidentvalget samme år.

De sidste 52 gidsler blev frigivet efter i alt 444 dages fangenskab, mod at USA bl.a. frigav de indefrosne værdier og ophævede sanktionerne. Frigivelsen den dag, Reagan blev indsat som præsident.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

Fagansvarlig for USA efter 1945

Niels Bjerre-Poulsen

Lektor, ph.d., Syddansk Universitet