Inkatha Freedom Party, sydafrikansk politisk parti. Inkatha var oprindelig en kulturel zuluorganisation, stiftet i 1920. I begyndelsen af 1970'erne blev organisationen genoplivet som politisk bevægelse af høvding Mangosuthu Buthelezi, der siden har domineret partiet.

Faktaboks

Etymologi
1. ord zulu inkatha 'hovedring', der anvendes til at bære store byrder; bruges ved indsættelse af en ny høvding og symboliserer dennes bånd til forfædrene.

Forsøg på at portrættere Inkatha som national befrielsesbevægelse blev undergravet af partiets nære samarbejde med apartheidstyret. Under rivaliseringen med ANC, især i Natalprovinsen, modtog Inkatha våben og træning af det sydafrikanske styre. Inkatha indgik i 1994 efter afskaffelsen af apartheid i regeringssamarbejde med ANC, og Buthelezi blev indenrigsminister. Samarbejdet fortsatte efter valget i 1999, men i 2004 blev det afbrudt, og Inkatha gik i opposition.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig