Ignaz Seipel, 19.7.1876-2.8.1932, østrigsk politiker og prælat; forbundskansler 1922-24 og 1926-29. Som højtstående gejstlig søgte Seipel at realisere den katolske kirkes syn på samfundsindretningen, ikke mindst på de sociale spørgsmål, inden for den nye republiks rammer. I hans kanslerperioder lykkedes det delvist at sanere den østrigske økonomi, men måden, det blev gjort på, førte til en tiltagende polarisering i samfundet kulminerende med regeringens og politiets indgriben mod demonstrerende arbejdere i Wien i juli 1927. "Prælaten uden mildhed" måtte se, hvorledes tusinder trådte ud af den katolske kirke i protest. Seipels stejle holdning bar en stor del af ansvaret for, at det parlamentariske demokrati i Østrig slog fejl.
Ignaz Seipel
Faktaboks
Ignaz Seipel
- Født
- 19. juli 1876
- Død
- 2. august 1932
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.