Faktaboks

Hogenskild Bielke
Født
1538
Død
1605
Portræt af den svenske adelsmand Hogenskild Bielke.

Hogenskild Bielke var en svensk adelig og rigsråd fra 1562.

I 1568 blev Bielke som hærfører under Den Nordiske Syvårskrig taget til fange af danskerne, men blev hurtigt frigivet og i 1569 ophøjet til friherre. Bielke var en magtfuld fortaler for adelens fortrin og stod i første række i striden mellem højadel og kongemagt. I konflikten mellem kong Sigismund og hertug Karl (senere Karl 9.) kom Bielke i modsætning til hertugen, som i 1599 tog ham til fange og året efter anklagede ham for forræderi. Bielke undgik en dødsdom pga. manglende beviser, men efter afsløring af en brevveksling med landflygtige rigsråder blev han dømt og henrettet i 1605.

Hans bog- og håndskriftssamling er delvis bevaret og findes på universitetsbiblioteket i Uppsala.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig