Hobart, hovedstad for den australske delstat og ø Tasmanien; 209.500 indb. (2015). Hobart blev grundlagt 1803 som koloni for straffefanger.

Faktaboks

Etymologi
Byen Hobart er opkaldt efter den britiske koloniminister R. Hobart, 1760-1816.

Beliggenheden ved Dervent River gav gode havne- og besejlingsforhold, og byen voksede hurtigt i midten af 1800-t. Etablering af vandkraftværker og zinkindustri gav i 1900-t. byen ny vækst, der dog har været langsom efter australske forhold.

Hobart har færre indvandrere end andre australske hovedstæder. Den gamle bydel, Battery Point, rummer mange eksempler på den tidlige kolonitids arkitektur. Hobart er center for Australiens Antarktisforskning.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig