Helge Bangsted, 9.11.1898-17.11.1974, dansk politiker, landsleder af det danske nazistparti, DNSAP. Bangsted var uddannet journalist og deltog i 1920'erne i flere Grønlandsekspeditioner, bl.a. i Knud Rasmussens femte Thuleekspedition 1921-24. I 1940 blev han ansvarshavende redaktør for den nazistiske avis Fædrelandet og i marts 1943 valgt til Folketinget. Efter krigen idømtes han i 1946 otte års fængsel for at have støttet tyskerne og samarbejdet med dem.