Helga Foght, 1902-1974, dansk stoftrykker. Helga Foght blev uddannet hos Marie Gudme Leth på Kunsthåndværkerskolen i København 1934-37 og på Textil- und Modeschule der Stadt Berlin i 1937. Hun oprettede eget værksted i 1938. Helga Foghts motivverden spændte fra naturalistiske tryk af især blomster over abstrakte mønstre til enkle stribemønstre. I flere perioder samarbejdede hun med firmaet L.F. Foght om boligtekstiler, også med tryk af andre kunstneres design. Helga Foght underviste på Kunsthåndværkerskolen 1954-70 og på Den Danske Husflidshøjskole i Kerteminde fra 1953. I 1951 fik hun guldmedalje ved Triennalen i Milano.
Helga Foght
Faktaboks
Helga Foght
- Født
- 1902
- Død
- 1974
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.