Heimskringla

Heimskringla, islandsk historieværk i tre dele, der indeholder de norske kongers sagaer fra sagntiden til 1177 (kong Sverre Sigurdssons magtovertagelse); den dominerende midterdel udgøres af Olav den Helliges saga (se Olav 2. Haraldsson).

Værket er anonymt overleveret, men tilskrives af gode grunde Snorre (se Snorri Sturluson). Navnet Heimskringla, som først bruges i en svensk udgave fra 1697, skyldes, at værket begynder med ordene "Kringla heimsins" ('Jordens kreds').

Heimskringla er sandsynligvis blevet til i 1230'erne og bygger bl.a. på ældre kongesagaer, som til dels stadig findes bevaret (se også sagalitteratur); der er derfor gode muligheder for at bedømme Snorres egen indsats som historieskriver og stilist.

I en prolog redegør han for sine kritiske principper og fremhæver skjaldedigte som sine pålideligste kilder. I sin anvendelse af skjaldekvad og ældre prosaberetninger undertrykker Snorre gerne overnaturlige forklaringer til fordel for en rationel tolkning, og ud fra enkelte elementer evner han at skabe en sammenhæng, der virker overbevisende, selvom den måske er delvis opdigtet.

Heimskringla har været uhyre populær i Norge i nyere tid og betydet meget for opbygningen af en norsk national identitet.