Harrestrup Å, stærkt reguleret, åbent vandløb, der strømmer gennem det vestlige Storkøbenhavn. Langs den ca. 20 km lange å ligger et bælte af haveforeninger og smalle parker. Åen udspringer i Harrestrup Mose 3 km syd for Ballerup, løber mod øst til Islev, i rør under Vestvolden, derefter mod syd til Damhussøen og videre til udløbet ved Kalvebod Strand.

Faktaboks

Etymologi
Stednavnet kendes 1370-80 som Harestorp, vistnok af Harald og -torp 'udflytterby'.

Nedstrøms Damhussøen kaldes åen også for Damhusåen. I 1800-t. indgik Harrestrup Å i Københavns drikkevandsforsyning.

I 2013 besluttede Københavns Kommune, at Harrestrup Å skal genskabes til et rent vandløb og et rekreativt parkstrøg gennem Krogebjergparken, Damhusengen, Vigerslevparken til en ny Valby Strand i Valbyparken. Restaureringen af åen skal foregå i perioden 2013-21.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig