Hans Christensen Sthen

Faktaboks

Hans Christensen Sthen
Født
1544
Død
1610

Artikelstart

Hans Christensen Sthen, 1544-1610, dansk digter og præst. I læredigtet Lyckens Hiul (1581) og det ældre, anonyme monologdrama Kortt Wendingh (trykt 1865-66) moraliserer Hans Christensen Sthen kristeligt over jordisk lykkes omskiftelighed.

Andagtsskriftet En liden Haandbog (1578) indeholder regler for et fromt og beskedent borgerliv. En liden Vandrebog (ca. 1589, kritisk udg. 1994) giver i salmer som "Den mørcke Nat forgangen er" og "Du, Herre Krist" lavmælt og indadvendt udtryk for oplevelsen af troen i hverdagen.

Hos Hans Christensen Sthen bliver samtidens lyriske vise kristen; stilen farves af enkle naturbilleder og af ordsprog fra hans private samling (trykt 1987).

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig