Faktaboks

Hajime Tanabe

Tanabe Hajime

Født
3. februar 1885
Død
29. april 1962
Hajime Tanabe

Hajime Tanabe.

Af /Wikimedia.
Licens: CC BY SA 4.0

Hajime Tanabe var en japansk filosof tilhørende Kyotoskolen. Han var kollega til Kitaro Nishida, med hvem han havde mange diskussioner, og begyndte som videnskabsfilosof efter studieophold i Europa.

Hans vigtigste værk er Zangendo to shite tetsugaku (1946), engelsk oversættelse Philosophy as Metanoetics (1986), i hvilket han som religionsfilosof hævder, at meningen med den menneskelige eksistens ikke kan erfares med rationelle begreber men med religiøse. Zangen betyder 'anger', og bogen er en tilståelse, efter han (og det japanske samfund) havde støttet militarismen under Anden Verdenskrig. Han var da under indflydelse af Jodoshinshu, en folkelig retning indenfor japansk buddhisme, for derefter at nærme sig kristendommen i årene 1947 til 1952, for endelig at blive zenbuddhist i sine sidste år.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig