Højerup Kirke er en sognekirke, der også kaldes Højerup Ny Kirke. Den ligger 170 meter fra Stevns skrænt ved Højerup Gamle Kirke og fungerer som afløser for den nedstyrtningstruede kirke.
Kirken ligger øst for den lille by af samme navn omtrent 5 kilometer sydøst for Store Heddinge.
Den historicistiske kirke er opført i 1912-1913 efter tegninger af Helge Bojsen-Møller (1874-1946). Den består af apsis, kor, skib og sideskib mod nord samt et tårn på skibets sydside. Kirkens hovedindgang er gennem tårnet, og på korets sydside er der et trappehus med adgang til prædikestolen.
Kirken er bygget af kridtsten, som udvendigt er bæltemuret med flint, og står i blank mur med synlige sten. Den har røde tegltage.
Den historicistiske kirke en relativt traditionel udformning med en apsis, et kor og et skib. Skibet er dog udefra væsentlig bredere end koret, hvilket skyldes at det mod nord indeholder et sideskib og mod syd et sakristi.
I apsissen er der et lille rundt vindue, mens koret på hver langside har høje, rundbuede vinduer. På disse dele af kirken er der øverst på murene en rundbuet frise, der efterligner romanske. Skibets store tag rækker langt ned, hvorfor dets langmure er lave og kun har en række af små, rundbuede vinduer. Her er øverst på murene en bred tandsnitgesims. Skibets vestlige gavl har tre høje, rundbuede vinduer, og den har en høj kam med tinde på toppen, ligesom de tilsvarende over skibets østlige gavl og korets.
Det let buttede tårn har på sydsiden kirkens rundbuede indgangsportal. Den sidder i et firkantet murfelt med konsoller og sildebensmuring, og herover er der to rundbuede vinduer med en bred, omløbende tandsnitgesims. Under taget træder murværket lidt tilbage, og der er her på hjørnerne pilastre, dvs. halvsøjler. I midten er der mod alle verdenshjørner tvillinge-glamhuller til klokkernes lyd, og herover ses et rundet pyramidetag.
Om arkitekten i tårnet har ladet sig inspirere af konceptet om entasis på græske søjler, hvor de er gjort buttede, for at de på afstand skal se regulære ud, er ikke til at sige. På samme måde er det uklart, om den aparte form på tårnets tag er en fantasi over, hvordan romanske tårne kunne have set ud, eller om han eventuelt har ladet sig inspirere løst af tysk eller norditaliensk barok historicisme fra sine rejser i disse lande.
I kirken står det indre hvidkalket, og kirkerummet bærer præg af den markante tagkonstruktion med knækket bræddeloft til hanebåndene. Der er dog i koret et krydshvælv og i apsissen et halvkuppelhvælv. Både korbuen og apsisbuen er rundbuede.
I kirken er der kalkmalerier fra begyndelsen af 1900-tallet. De er dekorer skibets vægge omkring bjælkerne, hvælvbuerne i koret samt buerne i apsissen, koret, tårnet og sideskibet. Malerierne er udført af Johannes Malling, som arbejdede for Nationalmuseet med restaurering af middelalderligt kirkeinventar og kalkmalerier. Herudover udførte han kalkmalede udsmykninger i en lille håndfuld kirker, hvoraf den i Højerup vist er den eneste, der er bevaret.
Inventaret i Højerup Kirke er tidstypisk og udført i en historicisme, der efterligner lidt enkel og landlig romansk stil.
Den svære døbefont af kridtsten har en bred kant på den høje kumme med en cirkelbort om toppen og en tovsnoning i bunden over den lave fod. På siderne har den store engle med kantede vinger og enkle dragter.
Alterbordet i kridtsten er inddelt i kvadratiske felter med lave relieffer, der spejles omkring midteraksen, hvori der er en firpasform med treenighedens ligesidede trekant med Guds øje i.
Herpå står alterets fodstykke, der af brede, perlesnoede pilastre opdeles i fem felter. I felterne er der relieffer af evangelisternes attributter, dvs. særlige kendetegn, og i midten et relief af offerlammet med sejrsfanen som symbol på Kristus.
Ovenpå fodstykket står der en ringkors, som i en cirkel i midten har Kristus-monogrammet, Phi-Rho.
I skibets sydlige langmur lige før korbuen er prædikestolen indbygget i kridtsten. Den har en kurv på to fag med et bundstykke og top afgrænset af bælter af røde teglsten. De to fag er afgrænset og opdelt af snoede pilastre, og i midten af fagene er der felter med relieffer.
I kirken er der rødmalede bænke med rektangulære gavle. De har øverst relieffer, der illustrerer koncepter som tro, håb, frelse etc.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.