Gyldensådalen, sprækkedal på Nordbornholm. Dalen er en af øens længste sprækkedale. Åen udspringer i Almindingen, og dalen munder ud i Østersøen mellem Bølshavn og Listed. Den har en frodig og uberørt vegetation, deriblandt vildtvoksende kristtorn, vild tulipan og flere arter af gøgeurt. Åen har en god ørredbestand; den har periodevis stærk strøm med små vandfald og mængder af sten og klippeblokke i vandløbet. Ved åen, nær ved Louisenlund, en stor samling af bautasten øst for Østermarie, ligger Fenrisstenen med lange, formentlig menneskeskabte, skureriller.

En offentlig sti fører ad det nederste løb fra kysten til Gyldensgård. Dalen og dens nærmeste omgivelser fra kysten til Østermarie er fredet siden 1980, i alt ca. 55 ha.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig