Gustav Leonhardt

Faktaboks

Gustav Leonhardt
Født
30. maj 1928
Død
16. januar 2012

Artikelstart

Gustav Leonhardt, 30.5.1928-16.1.2012, hollandsk cembalist, organist og dirigent med speciale i barokmusik, en af pionererne i brugen af historiske instrumenter. Hans ensemble Leonhardt Consort (grundlagt i 1955) har bl.a. indspillet værker af J.S. Bach, herunder alle hans kantater, optaget i årene 1971-90 i samarbejde med en anden pioner på feltet, Nikolaus Harnoncourt.

Gustav Leonhardt virkede som organist ved bl.a. Nieuwe Kerk i Amsterdam, og han underviste ved konservatorierne i Wien og Amsterdam.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig