Historiske musikinstrumenter, instrumenter af ældre dato eller nøjagtige kopier heraf, anvendt til fremførelse af musik fra instrumenternes samtid; betegnelsen "originalinstrumenter" er mindre velegnet, da ikke alle historiske instrumenter er originale.

Mens al musik i 1800-tallet og langt ind i 1900-tallet blev udført på moderne instrumenter, dvs. instrumenter, som havde gennemgået en udvikling med hensyn til bygning (fx blæseinstrumenter med klapsystem), materialer (fx stål- i stedet for tarmstrenge) osv., blev det i anden halvdel af 1900-tallet almindeligere at anvende historiske instrumenter til ældre musik.

Begrundelsen var erkendelsen af, at komponisterne havde skrevet deres værker for instrumenter med bestemte egenskaber, ikke for instrumenter på et senere udviklingstrin.

Allerede i begyndelsen af 1900-tallet opførte Wanda Landowska Johann Sebastian Bachs klaverværker på cembalo og ikke på flygel, men først efter 2. Verdenskrig blev brugen af historiske instrumenter udbredt, og et stigende antal musikere har lært sig kunsten at spille på dem. Desuden er talrige ensembler blevet grundlagt med henblik på autentisk opførelse af den ældre musik.

Den historisk korrekte opførelsespraksis begrænser sig ikke til brugen af instrumenter med de rette egenskaber, men omfatter også bl.a. instrumenternes antal, overholdelse af komponisternes originale spilleanvisninger, fraseringer, gentagelser, dynamik osv.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig