Artikelstart
Guadeloupe er en øgruppe og fransk oversøisk departement i De Små Antiller i Caribien. Øgruppen strækker sig over 1703 km2 og har ca. 405.700 indbyggere (2013). De to største øer, Basse-Terre og Grande-Terre, er adskilt af et smalt sund, Rivière Salée; endvidere ligger her de mindre øer Marie-Galante (opkaldt af Columbus efter hans skib Santa Maria La Galante), Désirade og Les Saintes. 250 km mod nordvest ligger Saint-Barthélémy og den franske del af Saint-Martin, som også indgår i departementet. Hovedbyen i departementet er Basse-Terre på øen af samme navn, men Pointe-à-Pitre på Grande-Terre er langt større (17.500 indbyggere (2006)) og den vigtigste handelsby.
Kommentarer
Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.